Om mig

Om mig – og min historie

Min historie – ja, den er, at jeg var nået et sted, hvor jeg følte, at jeg var ved at miste mig selv, hvor jeg ikke længere kunne mærke mig selv. Jeg vidste ikke længere, hvad jeg selv mente, eller hvad jeg gerne ville.

Jeg fulgte bare med – længe, alt for længe, også længe efter, at det gik op for mig, at det absolut ikke var sundt for mig.

Mit selvværd var lig nul, min evne til at sige fra var ikke eksisterende, jeg fulgte bare med. Hver gang jeg tog tilløb til at gøre noget ved det, blev jeg snakket “på plads”. Og så der skete ikke mere.

Min selvtillid var egentlig ok. Der var mange ting, jeg var rigtig god til. Jeg var rigtig god til at undervise. Jeg tog til kundemøder. Jeg var god til at snakke med folk – og til at hjælpe alle andre.

Men jeg kunne ikke passe på mig selv.

Indtil den dag ……

hvor jeg ramte min grænse. Den grænse, som jeg næsten ikke vidste eksisterede.

Og der fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at bede om hjælp. Det var ikke let. Det var helt nyt for mig. Det var grænseoverskridende. Det føltes som en falliterklæring.

Men jeg gjorde det. Jeg bad om hjælp. Jeg handlede. Og som bekendt er det handling, der skaber forvandling.

Jeg fandt i første omgang en psykoterapeut, som forklarede mig, at det ikke var mig, der var skør, men at jeg var helt ok, at jeg godt måtte sige fra, at jeg godt måtte tage mig af mig selv før andre.

Og efter bare to gange var der så stor forskel, at jeg kunne stå fast og komme videre.

Og så til alternativ behandler

Senere stiftede jeg bekendtskab med alternativ behandling, og i samme periode kom jeg med i en spirituel studiegruppe. De to ting har været med til at flytte mig så fantastisk langt, at jeg måtte have mere.

Jeg tog en uddannelse som psykoterapeut inden for alternativ behandling og sagde mit job op, for at arbejde med alternativ behandling og spiritualitet.

I dag føler jeg, at jeg har fundet mig selv og modet til at gøre det, jeg gerne vil og det, der er vigtigt for mig.

I dag har jeg fået mere livsglæde, føler jeg mig stærkere og mere handlekraftig end nogen siden før, og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig at nå dertil, hvor du gerne vil hen.

Min uddannelse

Maj 2017: Eksamineret Psykoterapeut efter Brooksgrove-metoden – som jeg kalder “Psykoterapeut indenfor alternativ behandling”

November 2016: Overbygningskursus i traumehealing med regressionsterapi ved Anette Bækkelund

Juni 2016: Kursus i coach- og samtaleteknik ved Anette Bækkelund

Maj 2016: Kursus i behandling af afhængighed ved Anette Bækkelund

Maj 2016: Workshop om healing og selvudvikling ved Eamonn Downey

Marts 2016: Certificeret tankefeltterapeut ved Anette Bækkelund

Juni 2015: “The 21st Century Healing Practitioner”, workshop ved Eamonn Downey

April-maj 2015: Kursus i “Optimalt helbred – META-metoden” ved Anette og Jens Bækkelund

April 2015: Uddannelse som vægtkontrolcoach ved Anette Bækkelund

Januar 2015: Kursus i traumehealing med regressionsterapi ved Anette Bækkelund

November 2014: Kursus i klinikdrift ved Anette og Jens Bækkelund

Maj 2014: “Healing through The 3 Principles”, workshop ved Eamonn Downey

2013 – 2014: Healing – Reiki I, II, III og Reikimester ved Anette Bækkelund

August 2012: Grundkursus i Meta-medicin ved Lars Mygind

April 2012: Grunduddannelse i TFT/EFT ved Anette Bækkelund

2011: Peak State-teknikkerne Silent Mind og Inner Peace

I løbet af 2011 tog jeg de første kurser i tankefeltterapi og Meta-medicin.

GRATIS NYHEDSBREV

Er du interesseret i at få høre mere om, hvordan du kan få hjælp til at komme videre i dit liv?

Vil du gerne have mere viden om alternativ behandling og inspiration til en spirituelle hverdag?

Så tilmeld dig til mit gratis nyhedsbrev, og få artikler, tilbud på behandlinger, nyheder, info om arrangementer og begivenheder og meget andet.

Samtidig får du straks adgang til 12 min. guidet meditation.

Om Jonna Hermansen - Healer og terapeut

Jeg har interesseret mig for det alternative og spirituelle gennem mange år, og via kurser, meditation, bøger, studiegrupper, rejser mm. henter jeg til stadighed inspiration til mit arbejde og min udvikling.

Psykoterapeut Jonna Hermansen - Medlem af FaDF
På Facebook kan du læse om mig og mine aktiviteter på Healing og terapi ❀ Spirituel hverdag v. Jonna Hermansen.

Medlem af

Jonna Hermansen Medlem af Healer-ringen
Jonna Hermansen Medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter

Find mig også på Betterwing.dk – vælg klinikken i Nyborg eller i Odense.